Levering 1-3 hverdage   |   Fri fragt (køb over kr. 300,-)   |   Billig fragt fra kr. 27,-   |   90 dages returret
Trustpilot

JUNA

Juna - står for lækkert dansk interiørdesign. Juna har mere end 45 års erfaring med design og fremstilling af eksklusive boligtekstiler med stærke skandinaviske rødder. I udviklingen tilstræber Juna at ramme en blanding af klassisk og moderne stil. Grundfilosofien er, at produkterne skal afspejle høj kvalitet med øje for detaljen. Juna har valgt at gøre lækkert sengetøj til et af deres varemærker, og her hos Pricestar har vi da også fokus på netop Juna sengetekstil. Sengesættene er OEKO-TEX godkendt og dermed garanteret uden indhold af en lang række skadelige stoffer. Bestil dit nye, bløde sengetøj hos Pricestar til absolut laveste onlinepriser.


{{amount}}

JUNA - elegante og eksklusive boligtekstiler

Juna er et rent dansk brand, der præsenterer elegante og eksklusive boligtekstiler. Juna blev grundlagt i Odense i 1972 af Niels Junager.

Firmaet var i starten en mindre tekstilimportvirksomhed. og Niels Junager havde en stærk passion for boligtekstiler af høj kvalitet. Han importerede metervarer, som han afsatte til den hjemlige tekstilfaghandel.
 

Snart blev Juna dansk distributør af det finske sengetøjsmærke Finlayson, men NIels Junager havde et ønske om at kunne tilbyde egne tekstiler, og han satte derfor en produktion af sengesæt i gang i Portugal, hvor traditionen for gedigent boligtekstil er stærk.

Juna sengesæt i specifikke design

Nu var Juna fra at være metervareleverandør gået til at kunne levere sengesæt specifikt designet til firmaets kernekunder. Juna blev hurtigt anerkendt som et dansk boligtekstilmærke af høj kvalitet.

 

Juna fokuserede på en målgruppe af kvinder, der værdsætter traditioner, stil og hjemlige værdier. I den sammenhæng lancerede Juna et sortiment af Damaskduge. Damask er en særlig vævning med garner i bedste kvalitet, hvilket resulterer i elegante, smukke og tidløse duge.

Metervarerne blev importeret fra Brasilien, og dugene blev syet på en systue i Ørbæk på Fyn. Kunderne var faghandlen og større boligforretninger. På systuen kunne kunderne få syet duge og andre tekstiler efter egne behov og ønsker.

Juna - produktionen udvides med håndklæder, puder, plaider og køkkentekstil

På et tidspunkt betød stigende produktionsomkostninger i systuen, at Juna flyttede produktionen til Portugal.
 

I løbet af 00´erne udvidede Juna sortimentet med håndklæder, puder, plaider og køkkentekstiler. I forlængelse af denne udvikling opgave Juna gardinmetervarerne og samarbejdet med Finlayson, og man koncentrerede sig herefter om at være leverandør af færdigproducerede boligtekstiler.

JUNA - to årlige kollektioner

I de seneste år har Juna gennemgået en større udvikling. I dag er firmaets mission at forene tidens trends med firmaets filosofi om kvalitet og øje for detaljen. Juna lancerer hvert år to kollektioner, hvor omdrejningspunktet er simplicitet og relevans samt respekt for traditionerne omkring kvalitet og detaljer.
 

Junas skandinaviske forankring mærkes tydeligt i de færdige produkter. Junas nuværende og stærke sortiment består af damaskduge, håndklæder af økologisk bomuld, sengesæt af flere kvaliteter, som er specielt stærkt repræsenteret her i webshoppen, samt et bredt lagensortiment og meget mere.