Levering 1-3 hverdage   |   Fri fragt (køb over kr. 300,-)   |   Billig fragt fra kr. 27,-   |   90 dages returret
Trustpilot

Alfi

Alfi - tyskerne spiller et stærkt kort ud, når det gælder design af klassiske termobeholdere - termokander til kaffe og te. Alfi er særdeles synlige på deres hjemmemarked i Tyskland, og danskerne har også fået smag for det stilrene koncept. Mange vil sikkert kende Juvel termokanden, der vel uden at overdrive må siges at være legendarisk. Hos Pricestar har vi selvfølgelig taget Juvel kanderne med på programmet. Bemærk, at Alfi også arbejder med danske designer - bl.a. Ole Palsby, der er skaberen af en anden markant termokande fra Alfi, bestselleren "Kuglekanden", der blev lanceret i 1985. Vi kan være stolte af, at kanden rent faktisk er udstillet på Museum of Modern Art i New York - og vi er stolte over at have selvsamme termokande på hylderne her hos pricestar.dk.

{{amount}}

Alfi - verdens største producent af vakuumtermokander

Alfi - da Sophie og Carl Zitzmann i 1914 etablerede Aluminiumfabrik Fischbach, havde de garanteret ingen ide om, at deres firma en dag skulle blive verdens største producent af vakuumtermokander. I dag sætter firmaet - kendt som Alfi - standarden for materialekvalitet, fabrikation og design, når det gælder termokander.

Alfi - 100 års innovativ historie

100 års innovativ historie har betydet alt for Alfi, og deres produkter er kendt og skattet af virkelig mange forbrugere - også her i Danmark.

Cart Zitzmann grundlagde fabrikken sammen med sin kone og startede ud med 10 ansatte og en produktion af vakuumkarafler, som hurtigt fandt entusiastiske aftagere, og kort efter Verdenskrigen var arbejdsstaben oppe på 75.

 

Herfra var vejen til eksport ikke lang. 10 år senere tikkede de første eksportordrer ind.

Under Anden Verdenskrig blev fabriksbygningerne overtaget af sovjettiske tropper. Men efter krigen blev fabrikken genetableret af arbejderne. Det holdt dog ikke længe. Den østtyske regering eksproprierede hele virksomheden, og erklærede den for et foretagende "ejet af folket".

Alfi - kæmpe vækst efter krigen

Carl og Sophie Zitzmann flyttede herefter til Wertheim i Vesttyskland, hvor de samlede mod til at starte på en helt frisk med en ny produktion i 1948, og så gik det stærkt. I løbet af 60´erne voksede firmaet til 150 ansatte, og man havde mere end 500 forskellige termokander i sortimentet med eksport til 62 lande.

I 1987 blev Alfi en del af  Württembergische Metallwahrenfabrik (WMF) i Gesslingen i Tyskland, og i forbindelse med firmaets 100 års jubilæum fusionerer man med Thermos Group, der er hjemmehørende i Chicago USA.


Alfi repræsenterer mere end 100 års tradition med termobeholdere - fortrinsvis flagskibsmodellerne Juvel og Kuglekanden. Pricestar har naturligvis dem begge her i webshoppen. Bestil i dag og oplev termokander, når de er bedst.